&&&Onsdag d.18.april havde Vangsgaards Boghus på Strøget i Aarhus inviteret stor som lille til at komme og høre Leif Davidsen fortælle om sin nyeste bog: ”Den ukendte hustru”. Dette syntes undertegnede ikke, hun kunne lade gå sin næse forbi, så derfor sad hun kl.18.30 på en puf iblandt bøger og mennesker i boghandlen med sin blok og pen klar til at høre, hvad Davidsen havde at fortælle. Og det blev ikke kedeligt!!&& &&& &

& &&Tilblivelsesprocessen&&&&&

& &&&&&”Den ukendte Hustru” er Leif Davidsens niende roman og trettende bog i alt. Idéen til romanen opstod som en tanke i år 2000, hvor Leif Davidsen var på rejse på Volga sammen med sin hustru, Ulla, for at samle info til den bog, der blev til ”Dostojevskijs sidste rejse”. Efter et stop ved en flodbred, hvor Davidsen, i modsætning til sin kone, havde valgt at få lidt fast grund under fødderne for en stund, opstod en pludselig tanke hos Davidsen: ”Hvad nu hvis Ulla ikke er ombord på skibet, når jeg kommer tilbage?” Tanken udviklede sig hos Davidsen, der begyndte at sondere over, hvad han ville gøre, hvis Ulla virkelig ikke var ombord på skibet? Ville han lade skibet sejle og blive i land for at lede efter Ulla? Eller ville han tage videre med skibet? Davidsen nået meget hurtigt frem til den konklusion, at han, selvfølgelig, ville lade skibet sejle og blive i land for at lede efter Ulla. Alle disse tanker var dog bare fantasi, for, da Davidsen steg ombord på skibet, var Ulla der. Men tanken om, at Ulla kunne havet været væk, kunne Davidsen ikke få ud af hovedet, og med ét var det første frø til hans roman, ”Den ukendte Hustru”, sået.&
&
Hovedpersonen i romanen er Marcus Hoffmann, der også romanen fortæller. Han er en type, som Leif Davidsen har mødt mange gange i sit virkelige liv. Hoffmann, der er forretningsmand og tidligere jægersoldat, er gift med Nathalie, der er russisk født, men taler flydende dansk og kun bruger sit russiske, når hun tolker. Eller som Leif Davidsen sagde, ”hun er mere dansk end Giro 413!” &
&
Hoffmann er sammen med Nathalie taget på en flodrejse i hendes gamle hjemland, men pludselig kan Hoffmann ikke finde sin kone og med dette er scenen sat til & hovedplottet i romanen: Hvorfor forsvinder Nathalie, og hvem er hun egentlig?& Og bedst som Leif Davidsen havde fanget forsamlingen, stoppede han med at fortæller om handlingen, og gik over til at fortælle mere bredt om forarbejdet og arbejdet med selve romanen. & &Davidsen fortalte, at han havde været omkring to år om at skrive ”Den ukendte hustru”, og at han i forbindelse med research til bogen bl.a. havde været i Japan og i Rusland. Den egentlige mening med bogen har været at beskrive Putins moderne Rusland. Han fortalte, at der i Rusland lever 40 – 50.000 gadebørn, der for det meste bor på metrostationerne og klarer dagen og vejen ved at tigge, stjæle, prostituere sig selv, osv. Gadedrengen i romanen, Sasja, som kommer til at spille en stor rolle for Hoffmann, fungerer som en metafor for ”det nye Rusland”. Sasja taler ”røveramerikansk” og er i sin adfærd både moderne og håbløs gammeldags. &&&&&&

&

&&Anmeldelserne og en god roman& &&&

&Leif Davidsen fortalte med et smil at nogle anmeldere havde udnævnt ham til ”Thrillerkongen”. Andre anmeldere har igennem årene kaldt hans romaner for både thriller- og spændingsromaner. Men i virkeligheden går Davidsen ikke ret meget op i anmeldelser. Dog har han alligevel denne gang bidt lidt mærke i dem, mest fordi når én anmelder har skrevet, at der er alt for & lidt &action i hans nyeste roman, har en anden skrevet, at der var for &megen& action! Og ligeledes har en skrevet, at romanen er en fantastisk fornyelse af genren, mens der hos en anden står, at Davidsen gentager sig selv! Med dette i baghovedet sagde Davidsen, at han egentlig var glad for, at der på titelbladet bare stod ”roman”. For med dette er han fri for selv at tage stilling!&
&
For Leif Davidsen er en god kriminalroman den moderne samtidsroman, der tager fat på de betændte emner, der er præsent her og nu. Og så elsker han en straight, fremadskridende fortælling. Davidsen fortalte, at når han skriver, er han altid er afhængig af omverdenen, den aktuelle og historiske tid vi lever i. Men hvad angår Rusland har Davidsen, ifølge ham selv, for denne gang sat det endelige punktum, hvad romanplots angår. Det betyder dog ikke, at Davidsen er træt af Rusland, tværtimod fortalte Davidsen, at Rusland, med det litterære råstof, som han er så taknemmelig for, bliver han aldrig træt af.&&& &&&&

_**&& Putins_** Rusland&&&&

&Og med dette trak vi os for en kort stund lidt væk fra romangenren for at høre lidt om Davidsens opfattelse af Putins Rusland. Davidsen mente, at Putins Rusland aldrig helt er, som det ser ud. Rusland er et demokrati på overfladen, men det er ikke et demokrati, som vi kender det. Under Putin er Rusland hverken eller – dvs. hverken et demokrati – ej heller et diktatur. Og med dette vendte Davidsen en kort stund tankerne fremad mod valget i 2008, hvor han er meget spændt på at se, om Putin selv stiller op, eller om han vælger, som Davidsen udtalte det: ”at køre sin mand i stilling”. Putins Rusland er land med ekstreme kontraster: De nyrige kontra ”små Sasja’er”, store byer kontra land osv. osv. Og pludselig var vi tilbage til romanen igen, hvor Davidsen begyndte at beskrive tilblivelsesprocessen. &&&

&

_****& &&&& &&Arbejdsprocessen&&&&&_

& &&&&&Davidsen starter altid med en person, der befinder sig på en lokalitet. Personen er lykkelig, men ikke længe, for så kommer Davidsen og sender ham ud på en rejse. Derfra har Davidsen en vag fornemmelse af, hvad der skal ske, men ikke hvad romanen ender med. Davidsen fortalte, at han skriver fra side 1, og til romanen er færdig. Dvs. han springer ikke rundt. Han skriver ca. 3-4 sider hver dag, men når han har gang i en sådan skriveproces, er det enormt vigtigt for ham at flytte sig fysisk for at få inspiration. Derfor går han en tur, rejser til Berlin osv. Davidsen fortalte, at det tog ham rigtig lang tid at finde ud af ”Den ukendte hustru” ’s hemmelighed. Han vidste simpelthen ikke, hvor rejsen skulle gå hen!&
&
Med dette blev der åbnet op for spørgsmål fra forsamlingen, og det første gik på, hvor lang tid Davidsen bruger på at skrive en roman fra start til slut. Til dette svarede Davidsen, at det som regel tager 2 år inkl. research. Davidsen har jo ikke nogen arbejdsgiver, og for at holde sig selv til ilden slutter han altid midt i en sætning, for så er der ALTID noget at gå tilbage til. Det er desuden meget vigtigt, at han, når han er i gang med at skrive, bliver i universet og ikke lægger tingene væk i meget lang tid. Det, der bl.a. var særligt ved skriveprocessen med ”Den ukendte hustru” var, at Davidsen længe ikke havde nogen anelse om, hvordan romanen skulle slutte.&& ********&&& **&&&&&**********

&&& Fascinationen af Rusland& &&&&

&&&&Næste spørgsmål fra forsamlingen gik på, hvad der fascinerede Leif Davidsen mest ved Rusland, og selvom man derfra, hvor forfatteren af denne artikel sad, ikke kunne se Leif Davidsens øjne, var det som om man alligevel kunne fornemme, at Davidsen var meget glad for at få et spørgsmål om det store Rusland. For, som Davidsen svarede, så er det, der fascinerer ham mest, at man aldrig bliver færdig med landet, fordi man aldrig forstår det helt. Det er ligesom Matrusjka-dukkerne. Når man åbner én, er der en anden indeni, osv. Det, der er karakteristik for det første møde ved Rusland, er, at enten løber man skrigende bort, eller også er man fascineret for evigt og vender tilbage til det igen og igen. Davidsen tilhører naturligvis den sidste kategori.&
&
Til sidst fortalte Davidsen, at han altid har vidst, at han ville være forfatter, men at han også godt vidste, at han skulle have noget af leve af. Derfor uddannede han sig til journalist, og det har han ikke fortrudt et minut. Efter dette satte Davidsen sig hen for at skrive autografer, og ville meget gerne skrive en til SUA. Den hænger nu på døren ind til fagudvalgslokalet.&
&
Da undertegnede efter en times foredrag atter gik ud i den virkelige, regnfulde verden, var det med en følelse af at have fået ”en på opleveren”. Davidsen formåede at holde sit foredrag så varieret og spændende og inden for en fornuftig tidsramme, at folk var underholdt hele tiden. Ligeledes skrev han en hilsen til SUA og tog imod opfordringen til at kigge ind på & perestrojka.dk&. Der er vist ingen tvivl om at den næste bog, der, læst, skal sættes på hylden hos undertegnede, er ”Den ukendte hustru”. &&& &

&

&&God fornøjelse!&&&&

&&